Cost of goods sold, eller COGS, er de direkte omkostninger ved at producere de produkter eller tjenester, du solgte i en periode. Det dækker materialer, produktionsløn og fragt. Det udelukker husleje, kontorlønninger og markedsføring. Testen er simpel: hvis omkostningen forsvinder, når du ikke sælger noget, hører den til i COGS.
Et eksempel. Hvis du sælger en stol for 200 euro, og træet og samlingen koster 80 euro, er din COGS 80 euro.
COGS afgør, hvor mange penge der er tilbage af hvert salg, før du betaler en eneste fast omkostning. For et fysisk produkt indeholder det som regel materialer, emballage, produktionsløn og indgående fragt. For software er det smallere: hosting, betalingsgebyrer og support, der vokser med antallet af brugere. For en servicevirksomhed er det mest timerne for de mennesker, der leverer arbejdet.
Gennemregnet eksempel for en netbutik. Du sælger en lampe for 120 euro. Lampen koster dig 45 euro fra leverandøren, 6 euro i emballage og 9 euro i fragt. COGS er 60 euro, så bruttofortjenesten per lampe er 60 euro. Sælg 500 lamper om måneden, og du genererer 30.000 euro i bruttofortjeneste til at dække husleje, lønninger og annoncer.
Den mest almindelige fejl er at putte alt ind i COGS. Din kontorhusleje, din revisor, dit annoncebudget og din egen grundlæggerløn er driftsomkostninger, ikke COGS. Flyt dem ind i COGS, og din margin ser forfærdelig ud, hvilket kan få dig til at opgive et produkt, når det egentlige problem er faste omkostninger.
Den anden fejl er timing. COGS hører til i den periode, hvor du solgte varerne, ikke den periode, hvor du købte dem. Hvis du køber 1.000 lamper i januar og sælger 200 i februar, er det kun omkostningen for 200 lamper, 12.000 euro, der rammer februar. Resten bliver i lageret.
Den finansielle plan, Foundor genererer, lister COGS som sin egen linje, så du kan aflæse bruttofortjenesten før de faste omkostninger.
