Likviditet er din evne til at betale regninger, når de forfalder. Det afhænger af de penge, du reelt har til rådighed, ikke af overskuddet på papiret. En virksomhed kan være profitabel og alligevel gå ned, hvis pengene kommer senere, end de går ud. Du måler likviditet ved at sammenligne pengene på dine konti med dine kommende betalinger.
Kløften mellem overskud og likvider opstår på grund af timing. Du køber varer i marts, sælger dem i april, og kunden betaler i juni. Dit overskud i april ser sundt ud, mens din bankkonto i juni er tom.
Et eksempel. Du vinder en ordre på 40.000 €, med 25.000 € overskud i sig. Du betaler din leverandør 15.000 € ved levering i uge 2. Kunden betaler 60 dage efter fakturering, hvilket lander i uge 12. I ti uger mangler du 15.000 €, plus husleje og løn på 6.000 € om måneden. En profitabel ordre har skabt et hul på 30.000 €.
Følg likviditeten med en simpel ugentlig plan: indgående kassebeholdning, forventede indbetalinger, forventede udbetalinger, udgående kassebeholdning. Tretten uger frem er en almindelig horisont. Viser en uge en negativ slutsaldo, har du et problem, der skal løses nu, ikke senere.
Den mest almindelige stifterfejl er at planlægge ud fra fakturadatoen i stedet for betalingsdatoen. Kunder betaler for sent. Regn med 30 til 60 dage for erhvervskunder, og læs betingelserne, før du skriver under.
Den anden fejl er at bruge en stor indbetaling, som var det overskud. En del af den tilhører moms, en del leverandører, en del skat, du skylder måneder senere. Flyt de dele til en separat konto, og behandl dem som penge, der allerede er brugt.
