Monetisering handler om, hvordan du omdanner brug, opmærksomhed eller data til penge. Det besvarer tre spørgsmål: hvem betaler, for hvad, og på hvilket tidspunkt. En gratis app med 50.000 brugere har ingen monetisering, før en af disse brugere bliver opkrævet, eller en annoncør betaler for adgang til dem.
Modellerne er begrænsede i antal og lette at liste op: engangssalg, abonnement, forbrugsbaseret gebyr, kommission på en transaktion, annoncering, licensiering og freemium-opgraderinger. De fleste virksomheder kombinerer to. Den model, du vælger, ændrer det produkt, du bygger, så beslut det tidligt.
Et eksempel. Din app har 50.000 månedligt aktive brugere. Med en freemium-model, hvor 2 procent opgraderer til en plan til 9 euro, tjener du 1.000 gange 9, altså 9.000 euro om måneden. Med annoncering i stedet, hvor du sælger 500.000 månedlige visninger til 5 euro pr. tusind, tjener du 2.500 euro om måneden. Samme brugere, og her giver abonnementet mere end tre gange så meget omsætning. Sænk opgraderingsraten til 0,5 procent, og rækkefølgen vender: 250 betalende gange 9 euro er 2.250 euro.
Den hyppige misforståelse er at behandle monetisering som et senere trin. At vokse først og opkræve betaling bagefter fungerer kun, hvis du kan finansiere år med underskud, og det gratis produkt opbygger noget værdifuldt, som et datasæt eller et netværk. For de fleste nye virksomheder udskyder den vej blot det øjeblik, hvor du finder ud af, at ingen betaler.
En anden misforståelse: monetisering er ikke din pris. Prisen er et tal. Monetisering er strukturen omkring den, altså hvem der bliver faktureret, hvor ofte, og for hvilken enhed. At opkræve pr. bruger, pr. projekt eller pr. gigabyte giver meget forskellig omsætning fra identiske kunder.
