En forsyningskæde er hele vejen et produkt tilbagelægger fra råvare til kundens hænder: leverandører, produktion, transport, opbevaring og levering, plus de returneringer, der kommer tilbage. Den dækker også de informationer og betalinger, der bevæger sig sammen med varerne. Servicevirksomheder har også en, sammensat af værktøjer og underleverandører.
To tal beskriver det meste af det: leveringstid og minimumsordremængde. Leveringstid er, hvor lang tid der går fra bestilling til ankomst. Minimumsordremængde er den mindste mængde, en leverandør accepterer. En lysproducent, hvis leverandør kræver 1.000 glas med en leveringstid på 10 uger, skal beslutte sig 10 uger i forvejen og betale for 1.000 glas, selv hvis hun kun sælger 120 om måneden. Til 1,20 euro pr. glas er det 1.200 euro bundet i cirka otte måneders salg.
Det er derfor, forsyningskæder hører hjemme i din likviditetsplan, ikke kun i driftsafsnittet. Pengene forlader kassen tidligt og kommer sent tilbage. Hvis du betaler en leverandør 30 dage før forsendelse, og dine kunder betaler 30 dage efter levering, finansierer du selv det mellemrum.
Grundlæggere undervurderer som regel tre ting. For det første enkeltpunktsfejl. Én leverandør, én fabrik eller én forsendelsesrute betyder, at ét problem stopper alt. En anden godkendt leverandør koster tid nu og sparer en sæson senere. For det andet den reelle omkostning ved varen fremme. Enhedsprisen er ikke omkostningen. Læg fragt, told, forsikring, håndtering og returneringer til, og den samlede omkostning er ofte 20 til 40 procent over den oplyste pris. For det tredje returneringer. At planlægge vejen frem, men ikke vejen tilbage, efterlader dig uden en proces, når 8 procent af ordrerne kommer tilbage beskadiget.
Skriv hvert trin ned, hvem der udfører det, hvor lang tid det tager, og hvad der sker, hvis det svigter. Den korte tabel er mere nyttig end et diagram.
